GEN-TEK blev etableret i 1990 som et fuldt moderne affaldsbehandlingsanlæg med det dobbelte formål at bortskaffe affald og fremstille genbrugsmaterialer.
GEN-TEK henvender sig primært til vognmænd og entreprenører i Esbjerg kommune, men tager gladeligt imod alle, der har affald, de vil af med.
GEN-TEK modtager alt inden for bygningsaffald, have-/parkaffald og blandet affald til sortering.
Gennem sortering og nedbrydning omdanner vi affaldet til genbrugsmaterialer.
Afleveringen af skrot og affald på GEN-TEK-anlægget er baseret på en hurtig og rationel selvbetjening.
Har du spørgsmål til indlevering af affald eller lignende så kontakt os endelig!